Ølejr i Singleplus ånd

Uge 29   lørdag den 14/7 2018 - lørdag den 21/7 2018

Ø-lejr i Singleplus ånd. Er i ikke en kernefamilie, og ønsker du at holde ferie med dine børn/teenagere i dejlige omgivelser på en ø, så er dette en lejr for dig!
Vi holder ølejr, fordi det sjovere at gøre noget sammen med andre.

I uge 29 løfter vi i flok. Alle deltagere bidrager med at løse lejrens praktiske opgaver, også børnene. Der er derfor en minimumsalder på 5 år.

Der er bl.a. opgaver med madlavning, opvask, teltpladsen, generel oprydning, toiletvogn. Opgaverne fordeles løbende, vi har intet skema. Vi laver madplan for hver enkelt dag, hvor der laves almindelig børnevenlig mad, kødretter med mulighed for vegetarisk supplement. Vi kan dog ikke tilbyde veganer kost.
Det er tilladt at indtage medbragt alkohol med måde på lejren. Der vil være mulighed for aktiviteter som krabbefiskeri, badning, bålhygge og måske en lille skattejagt. Gåture til ishuset, som sælger den gode og populære Skarø-is. Ishuset tager dankort, men de kun har begrænset kontantbeholdning, så det en god idé at medbringe kontanter.
Bålet tændes til aften, hvor store og små kan samle sig til fællessang, snobrødsbagning og andet godt vi kan finde på. Alle deltagere har mulighed for at bidrage med det de lyster, guitarmusik, yoga, zumba, børneteater eller hvad fantasien bringer. Opfindsomhed og skøre påfund er velkommen. Hvis du kan spille musik, danse, fiske, er kreativ, eller har en lækker kage opskrift så tag den/det endelig med!
Der sker det DU sætter i gang!
Uge 29 er en uge hvor du kommer helt ned i gear! Hvor forældre kan nyde voksensamværet og have tid til at nyde børnene, hvor hverdagens teknik bliver udskiftet med menneskelige relationer.


Kontakt person : Sandy Christensen email: sandychristensen(a)hotmail.com telefon: 28900463
Kontakt person : Heidi Gram email: heidigram0610(a)gmail.com telefon: 40215093