Endelave uge 30 Endelig Endelave




Yes! Uge 30 er tilbage, og vi er klar til en hel fantastisk uge på Endelave, hvor vi sammen skaber en uforglemmelig uge. Ølejr er hygge, fællesskab og overraskelser, for det er jer deltagere der skaber ugen og fylder rammerne ud, så der er ikke to uger der ligner hinanden på Endelave Ølejr. Pak familien, dit bedste humør og dine bedste ideer til aktiviteter og kom og vær med til at gøre uge 30 til en helt fantastisk ølejr uge. Vi er fælles om at lave mad, vaske op og i det hele taget få lejren til at glide. Samtidigt er der masser af tid til at slappe af, komme ned i gear, kigge ind i bålet, lege, spille og alt muligt andet. Vi glæder os til at møde jer!   Bemærk : Horsens kommune ønsker at begrænse biltrafikken på Endelave. De har derfor lavet 3 timers parkering ved lejren. Det er derfor vigtigt vi ved, hvilken færge i kommer med, så vi kan organisere afhentning af jeres baggage.