Vejlø uge 29 Karneval & Kreativitet




Temaet for årets uge 29 på Vejlø Ølejr er Karneval og kreativitet – Sambatrommer, krea-aktiviteter, optog og fest. Men det er bare nogle af de ting vi skal lave. Teamet omkring ugen har lagt sig i selen, fordelt opgaverne og planlagt, så det giver den bedste mulighed for at få en fantastisk uge på vores allesammens yndlings-ø, Vejlø. Carlos og Malene styrer det administrative på ugen. Ser til at regnskabet og budgettet holder, at folk skriver sig ind, har betalt for deres billetter, og at der bliver købt den rette mængde mad ind, så ingen går sultne i seng. Jens og Rasmus sætter gang i forskellige tema-aktiviteter – sammen eller hver for sig. Men alle mulige andre tiltag er velkommen. Alle på ugen kan sætte gang i forskellige aktiviteter – det er på den måde, at vi sammen skaber en god uge! Rasmus medbringer sambatrommer i forskellige størrelser og står for, at vi får øvet en masse tromme, og at vi i slutningen af ugen laver et fedt optog gennem lejren – helt nede fra stranden. Jens står for nørkle-snitte-knytte-male oppe i lejren. Bl.a. vil Jens stå for noget serigrafi, stoftryk og kan også medbringe til, at man kan lave sin egen kniv. Ønsker man at lave en snittekniv, som skal forberedes hjemmefra, så kontakt Jens inden på 41615366, så taler vi om det. Måske vi skal lave noget udsmykning til vores optog? Hvis du har andre krea-emner, du vil dele med os andre, så tag det med. Vi finder nok på flere ting, vi kan lave. Feks. Knytning, stenmaling og dragebygning. Vi har masser af kreating på øen. Vi sætter selvfølgelig gang i forskellige boldspil for børn og voksne – både sammen og hver for sig. Vi skal naturligvis også spille den årlige fodboldturnering; ”Vejlø Cup”, hvor gården, ølejren, og ”de lokale” spiller mod hinanden. Alle andre deltagere på ølejren står for at sætte gang i lige de aktiviteter, som de vil (både noget der passer til temaet og noget helt andet) – og hvis det er noget, som andre kan deltage i, så gerne slå det op på vores opslagstavle med tidspunkt osv. Obs på, at det på Vejlø ikke er tilladt at ”sælge ydelser” – såsom behandlinger. Kun hvis der indgår konkret materiale, kan der være tale om brugerbetaling på enkelte ting – fx knive eller t-shirts. Vi taler om, om vi skal gentage succesen med ”byfest”, eller om der skal være bålaften med optræden. Vi påtænker, at optoget skal være om torsdagen – så den dag bliver nok vores festdag. Men som det er kendetegnet for ølejr, så er det lysten, der driver værket – der er ingen tvang! Vi er også på ølejr for at dase, padle en stille tur i kano, solbade på badebroen eller stranden, gå en tur på øen og nyde den fantastiske natur, læse en god bog i teltet, drikke en øl på gården og bare nyde sommeren og ferien. Det er muligt at komme dryppende (hvis der er plads) – men vi synes, det kunne være super, hvis I deltager hele ugen, så vi sammen kan bygge den op og afslutte fælles. Meld jer gerne ind i vores uge 29 facebook-gruppe: Vejlø uge 29 | Facebook Glem ikke også at tjekke vores facebook-gruppe: Vejlø Ø-lejr | Facebook Se billeder fra ugen på Vejlø Ølejrs hjemmeside   Sommerglade hilsner fra teamet omkring uge 29 Igangsætterne på uge: Jens Rasmussen og Rasmus Lefmann Ugens regnskabsførere: Malene Hegnelt og Carlos Nielsen Kontakt os på: 51 92 45 66 – malenehegnelt@gmail.com

Kontakt person : Malene Hegnelt
Kontakt person : Carlos Nielsen

Igangsætter : Jens Rasmussen
Igangsætter : Rasmus Lefmann