Endelig Endelave - Mødet mellem mennesker
Uge 29 lørdag den 13/7 2024 - lørdag den 20/7 2024
Gå ikke glip af forkullede snobrød glaseret i ketchup, en enorm opvask og sure tæer i gummistøvler. Uge 29 bliver måske ikke perfekt, men vi hygger og skaber en uforglemmelig oplevelse sammen.
Vi former ugens indhold i fællesskab, vi kan bade, læse en bog, løbe en tur eller spille rundbold – det er op til dig.
Igennem ugen vil der være planlagte samlingspunkter som børnedag og festdag samt mulighed for deltagelse i kreative aktiviteter og oplevelser i naturen.
Vores samlingspunkt er lejren, hvor vi er sammen om de daglige gøremål med madlavning, bagning, bål, snobrød og leg. Samtidig er der god plads til afslapning og at opleve den fantastiske ø på egen hånd
Endelave-ølejr uden bil:
Der er ikke længere parkering ved ø-lejren, derfor kan vi som lejr ikke tilbyde parkering. Der findes ikke langtidsparkering på Endelave, og der er et ønske om færre biler på øen.
Derfor anbefaler vi at man ikke tager bil med på ø-lejr.
Det er derfor vigtigt vi ved, hvilken færge i kommer med, så vi kan organisere afhentning af jeres baggage.
Ugen er for alle, Vi glæder os til at holde ferie med dig/jer.
Har du spørgsmål?
Kontakt person : Signe Telefon: 24 92 33 56