Omø

Solskinsøen i Storebælt

Omø, solskinsøen i Storebælt, ligger ved siden af Agersø ud for Stigsnæs, sydvest for Skælskør.
Øen er kendt for sin smukke natur, sine omhyggeligt restaurerede bindingsværkshuse samt sit rige og varierede fugleliv.

Ølejren ligger mellem dyrkede marker ved øens sydøstlige kyst med direkte adgang til vandet.
Lejren er godt indrettet og forbedres år for år. Vi har bl.a. et stort lege- og dansetelt med fast gulv.

Covid – 19

På grund af Corona-epidemien og de restriktioner dette medfører har Omø ølejr besluttet, at billetter købt til Omø ølejr kan refunderes indtil 8 dage før lejrstart

“Billetsalget forventes at starte lørdag d. 10. april kl. 12.00. Nærmere information følger her på siden”

vi sætter 80 billetter til salg, og så må vi se hvad der evt. er af restriktioner når vi nærmer os.
Det er blevet besluttet, at hvis vi må være mindre end 80 deltagere, er proceduren den, at vi skriver til alle, der har købt billet, om de stadig er interesserede i at deltage.
Og hvis der ikke er nok, der melder fra må vi refundere billetprisen “bagfra” til dem, der har købt sidst.

Mht. køb og betaling af billetter meldes der ud snarest hvordan det foregår.

 

Der er toiletvogn med træk og slip i lejren

Lejren råder over et antal cykler som er til fri afbenyttelse

Du kan enten sove i et stort telt eller i dit eget lille telt. På grund af det begrænsede areal til teltpladser, skal du bestille teltplads hos kontaktpersonen.

Lejren kan rumme 80 personer, men deltagerantallet varierer fra uge til uge. Du skal med færgen fra Stigsnæs kl. 13.00 hvis du vil have din bagage kørt ud til lejren (samme ordning ved ugeafslutning).

Lejradresse
Ørevej 41
4245 Omø
Lejrtelefon: 58199163
Hjemmeside for Omø ølejr
Facebookside for Omø ølejr
Færgeplan
Oplysninger om Omø
Flere oplysninger om Omø
Rutevejledning