Røsnæs

Forvent noget mere

Kære alle Røsnæs ølejr deltagere i 2021

Allerførst vil vi fra øgruppens side gerne sige stort tak for tålmodigheden med årets billetsalg. Vi er i en proces, hvor vi ønsker at sikre såvel deltagere som forening bedst muligt – både økonomisk og ift. Covid-19. Dette kræver, at vi får truffet de rigtige beslutninger nu.
Vi ønsker – som vi også gjorde sidste år – at afholde ølejr på trods af de udfordringer som Covid-19 har bragt os. Derfor har vi besluttet IKKE at sælge billetter via Ticketmaster, som vi har gjort tidligere år, men i stedet via vores egen onlineshop.
COVID-19 sikkerhed:
Opgaven med at opretholde det nødvendige sikkerhedsniveau i hver enkelt uge ligger hos regnskabsføreren i den enkelte uge.
Overordnet set er det nødvendigt at være forhåndstilmeldt i sin uge for at man kan deltage. Dette er nødvendigt for, at regnskabsføreren kan holde styr på, hvor mange der er på lejren.
Såfremt man ønsker at framelde sin plads på Røsnæs Ølejr gøres dette skriftligt til regnskabsføreren.
Billetter fra hjemmesiden kan refunderes inden torsdag uge 25. Ønsker man senere refundering, kan dette ansøges hos ølejren, Men det er ingen garanti.
Det betyder også,̊ at man ikke kan indfinde sig på lejren før på skiftedagen kl 12:30 med mindre dette er aftalt med regnskabsføreren på ugen før.
Alle retningslinjer fra regeringen vil i øvrigt blive efterlevet, og der vil, såfremt det er nødvendigt, blive truffet beslutninger således, at vi til hver en tid lever op til dette. Om nødvendigt være nødsaget til at aflyse lejeren, eller hjemsende dele af denne.
Billetter:
Vi vil stadig sælge det samme antal billetter som vi plejer pr uge online – således er vi ikke afhængige af Ticketmasters nuværende svære økonomiske situation.
Det fremgår af vores hjemmeside, hvornår billetterne bliver sat til salg – det er forskellige dage og timetal afhængigt af hvilken ølejr, og hvilken uge man vil deltage i, anført herunder med forbehold for ændringer
Uge 27: 11. april kl 16:30
Uge 28: 11. april kl 14:30
Uge 29: Ingen onlinesalg
Uge 30: 11. april kl 15:30
Uge 31: 11. april kl 14:00
De bedste hilsner
Øgruppen.

Vi glæde os til at se Jer

På Røsnæs er alle, som vil hygge sig, slappe af og have det rart med hinanden, velkomne.
Røsnæs er et af de mest tørre og solrige steder i Danmark. Ølejren ligger i naturskønne omgivelser mellem marker og skovklædte bakker. Der er gå-afstand til stranden og købmanden.
Lejren har sovetelte, et stort lejrkøkken, fællestelt og bålplads. Der er varmt brusebad, sauna og hottub. Feltsenge, luft- og skummadrasser kan lejes. Ring og reserver i forvejen. Vi har masser af tæpper.
Vi har volleyballnet, børnebassin, trækvogne, mange slags spil, sangbøger, farver og maling m.m. Medbring gerne musikinstrumenter og gode idéer.
Vi er sammen om det praktiske og alle giver en hånd med madlavning, opvask, oprydning mv. Vi aftaler ved aftensmaden, hvem der køber ind og laver mad næste dag. Vi spiser lækkert hver dag, fordi indkøbene er fornuftige, og vi er et fællesskab.
PS: Husdyr og egne telte må ikke medbringes.

Børnedag

Alle dage er børnedage på Røsnæs, men en af dagene i ugen plejer vi at give den en ekstra tand. I fællesskab planlægger vi sjove aktiviteter (skattejagt, eventyrlege eller hvad vi nu kan finde på) og børnevenlig mad. Ølejren stiller gerne materialer til rådighed.

Det er let at komme til Røsnæs

Fra Kalundborg kører bus 553 til Ulstrup. I Ulstrup står du af ved Brugsen, følger vejen tilbage, går mod Sønderstrand og drejer til højre ad Slettenshage. På din vej vil du møde ølejrens skilte, som vil lede dig til lejren (i alt ca. 1500 m).

Tilmelding

Tilmelding skal primært ske online, find link på de enkelte uge sider, i menuen. Men kan også ske til ugens kontaktpersoner. Tilmeld dig i god tid, da flere af ugerne hurtigt kan blive udsolgt.

Covid-19

Hver enkelt Uge, følger Sundhedsstyrelses: Generelle råd om smitte­forebyggelse.

Lejradresse
Røsnæs Ølejr
Slettenshage Ulstrup
4400 Kalundborg
Lejrtelefon: 2863 3453
Kontakt
Kontaktperson: Jannie 2680 1846
jannie(a)golejr.dk
Spørgsmål om de enkelte uger stilles til ugens kontaktpersoner

Hjemmeside for Røsnæs ølejr
Facebookside for Røsnæs ølejr
Oplysninger om Røsnæs
Rutevejledning