Vejlø

(Vejlø er aflyst 2024) Solskin for vandhunde og strandløver
(Vejlø er aflyst 2024) Måneskin for natteravne og sanglærker

Vejlø ølejr aflyst 2024

Det er ikke længere muligt at komme på Ølejr på Vejlø. Men øgruppen arbejder på at finde en løsning, på en ny lokation, for fremtiden

Læs mere her

 

Der er i 2024 mulighed for at melde  sig til Skarø uge 30 sammen med andre vejlønitter.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

(Beskrivelsen herunder er fra 2023, og ikke gyldig mere)

Øen Vejlø

Vejlø er en lille ø placeret i naturskønne omgivelser i Nakskov Fjord.

Øen består af en enkelt gård, omgivet af marker, kvæghold, en naturcampingplads for lokale og sejlere. Vores lejr ligger midt på øen omgivet af store popler.

Stranden på Vejlø indbyder til masser af leg, hygge og vandsport, når vejret er til det. Blandt andet havkajakker, kanoer, surfboards, og trækning af badering.

Midt imellem lejren og stranden ligger gården med en lille kiosk og ølstue. På gården sludrer vi med hinanden og de lokale besøgende, samt nyder et spil backgammon, petanque eller dart.

I kiosken kan der købes slik, snacks og drikkevarer.

Aktiviteter

Der er igangsættere på alle ugerne, der sætter forskellige aktiviteter i gang, men det er frivilligt, hvilke aktiviteter man ønsker at deltage i. De forskellige ugers emner og aktiviteter kan ses under de enkelte uger.

Dagens praktiske gøremål klares i fællesskab med initiativ og samarbejde imellem lejrens deltagere. Alle aktiviteter er på frivillig basis, da vi alle er på ferie.

Dagene bruges ellers på hyggelige aktiviteter, tilpasset vejret og stemningen. Der er rig mulighed for at gå på opdagelse øen rundt (en hel rundtur tager en times tid).

Aftenerne går med humlehygge og guitarspil i bålets skær, snobrødsbagning, humlehygge og fællessang.

På Vejlø Ø-lejr overnatter vi i store militærtelte, og det er ikke tilladt at medbringe egne telte til ølejren.

Det er muligt at tilmelde sig via Ticketmaster fra d. 5. marts 2022.
Betaling på øen for lejrdøgn kan ske kontant eller med dankort.
Ved tilmelding på øen bedes du ringe til lejren et par dage før ankomst og sige, at du kommer, så lejren bedre kan planlægge madbestillingen.

Postbåd

Transporten til Vejlø foregår via Postbåden. Et stykke tid efter at du har købt en uge-billet til Vejlø Ølejr (via ticketmaster), vil du blive kontaktet omkring, hvordan du booker plads om bord på Postbåden.

Postbåden holder til på Havnegade, 5-10 minutters gang fra Nakskov Station.

Betaling for overfarten er inkluderet i din uge-billet.

Nærmere information om ændringer i sejltider og priser kan ses på www.postbåden.dk

For besøgende i bil henvises der til parkeringspladsen over for Havnegade 5-13. Parkeringspladserne på Havnegade må ikke benyttes, da dette er til privat parkering.

Kontakt

Du kan følge med i evt. ændringer, aktiviteter, gensyn samt finde mere information om Vejlø på Facebook eller på vores hjemmeside.

Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har nogle spørgsmål.

Lejradresse: Vejlø Ølejr, 4900 Nakskov
Facebooksiden: Vejlø ø-lejr
Ø-mail: kontakt@vejloeoelejr.dk
Hjemmeside: https://vejloeoelejr.dk
Telefonnummer: +45 72 55 41 74 (Nete Jørgensen)

Lejradresse
Vejlø Ølejr
4900 Nakskov
Lejrtelefon: 30 74 25 73
email: kontakt(at)vejloeoelejr.dk Hjemmeside for Vejlø ølejr
Facebookside for Vejlø ølejr
Oplysninger om Vejlø
Rutevejledning