Lejr med leg - Familielejr
Uge 31 lørdag den 27/7 2024 - lørdag den 3/8 2024
Uge 31 (27/7 – 3/8)
Tema:
Lejr med leg – Familielejr
Beskrivelse:
I fællesskab skaber vi en fantastisk uge for børn, unge og forældre med aktiviteter, der opstår efter deltagernes ønsker, ideer og initiativ. Det kan f.eks. være nørkleri med garn, kagebagning, skattejagt, natløb, dans, traktortur, rundbold, strandhygge, krabbesafari, historieoplæsning, yoga, bål, hulebyggeri, sang og brætspil. Derudover skal vi alle bare mærke den dejlige følelse af at kunne gå ned i gear og nyde fællesskabet, naturen og roen.
Medbring meget gerne musikinstrumenter, snitteknive, garn, spil, tegnegrej og ideer til en sjov aktivitet, der kan bidrage til det gode fællesskab på lejren.
OBS
Ølejrens fællesarealer holder vi fri for mobiler, computere og andre elektroniske enheder.
Børnepasningsordning er ikke en del af vores koncept. Det betyder, at der tages ansvar for egne børn.
I ølejrens ånd bidrager alle til det praktiske på lejren, således at vi løfter i flok. Alle voksne og børn over 10 år har daglige tjanser, hvilket f.eks. kan være opvask i det fri eller lækker vegetarisk madlavning. En tjans varer 1,5 -3 timer, og disse fordeles løbende via en tjansetavle.
Af hensyn til fællesskabet ønsker vi, at deltagerne ankommer lørdag d. 27/7 – med 11.30-eller 14.45 færgen, og at hjemrejsetidspunktet er lørdag d.3/8 – med 13.15-færgen.
I år er det særligt vigtigt at bestille færgebillet hurtigst muligt, da der er Skarø festival på samme tidspunkt.
Tema-igangsætter: Maria Hvidbjerg (22 71 82 00 , maria_hvidbjerg@yahoo.com)
Ugeregnskabsfører:Heidi Øberg (23 61 94 86 , h.oeberg@hotmail.com)
Madigangsætter: Alex Young Pedersen (28737760 – alexyoungpedersen@gmail.com)
Der er knyttet en Facebookgruppe til denne uge. Klik nedenstående linje for komme til gruppen:
Drejø Ølejr 2024 uge 31 – Familieuge: Lejr med leg | Facebook