Fælleskabet

Ø-lejren er et fællesskab uden leder. Hver uge har en regnskabsfører, der holder hus med pengene til mad og lignende. Det, der leder fællesskabet, er fællesskabet selv.

Tavlen i køkkenteltet bruges til at skrive sig på de daglige opgaver. En tjans om dagen per deltager får det til at gå op, men ingen tæller efter.

Og hvordan er det så at være på en lejr, hvor der ikke er en chef eller en leder, et fast program eller særligt mange påbud? Overraskende uproblematisk i forhold til hvad man kunne forestille sig:

Visse ting må man ikke, såsom at have åben ild i soveteltene, eller på anden måde opføre sig farligt overfor sig selv og andre. Børnene må ikke gå til stranden alene eller tænde bål selv. Udover disse ting er forpligtelsen overfor fællesskabet, – hvordan skal man gøre, for at vi kan have det rart sammen? Tolerancen, opdager man måske, er ganske stor, ellers er der masser af plads udenfor eller andre steder, hvis man synes at det larmer, eller selv larmer.

  • Her er god plads.
  • Vi er her alle for at have det godt og rart.
  • Hvis du synes at der er noget, der skal laves, så gør det!
  • Hvis du har lyst til en aktivitet, kan du sætte den i gang.