Vågen og fri - med yoga og meditation
Uge 28 lørdag den 6/7 2024 - lørdag den 13/7 2024
Uge 28 (6/7 – 13/7)
Tema: Vågen og fri – med yoga og meditation
Beskrivelse:
Det traditionelle mål med yoga bliver ofte beskrevet som opvågning og frihed (bodha og moksha). Ved hjælp af praktiske øvelser og filosofiske overvejelser belyser vi, hvad det vil sige at være vågen og fri.
Forløbet er bygget op omkring en model fra klassisk tantra, der inddeler oplevelsen af at være et menneske i seks dimensioner. I løbet af ugen udforsker vi metodisk disse seks dimensioner på en praktisk og jordnær måde, så du både får en direkte erfaring og en anvendelig metode og forståelsesramme til selv at nærme dig en højere grad af opvågning og frihed i dit eget liv.
Ugen vil være et afvekslende forløb af fysiske yogaøvelser, åndedrætsøvelser, afspænding, meditation og filosofiske overvejelser, der vil styrke og afspænde kroppen, sætte åndedrættet fri og udvide bevidstheden. Vi dyrker det åbne hjerte og det bevidste nærvær. Om aftenen; sangmeditation, musik og dans.
Tema-igangsættere:
Carsten Caroc: tlf.: 60 65 12 16 mail: carstencaroc@yahoo.dk (kun spørgsmål vedr. yoga-aktiviteter)
Leyla Gransell
Ugeregnskabsfører:Stig Bentsen tlf.: 28 86 60 28 , mail: stig.vejle@gmail.com
Madigangsætter: Sandy Andersen
Der er knyttet en Facebookgruppe til denne uge. Klik nedenstående linje for komme til gruppen:
Drejø Ølejr 2024 uge 28 – Vågen og fri – med yoga og meditation | Facebook