Nordisk periode
Uge 31 lørdag den 25/7 2026 - lørdag den 1/8 2026
Generationer samles om den traditionsrige nordiske folkemusik, til fællesdans, fællessang og fællesskab.
Der vil være igangsætning udi det musikalske både for dig, der er begynder på dit instrument og dig, der er lidt mere øvet. Medbring dit eget unplugged instrument og bliv inspireret, lær nyt, eller vis os, hvad du er god til. Violin, guitar, harmonika, fløjte, ukulele, eller (fyld selv ind/ud) – og du kan være med til at spille op til dans om aftenen, hvis du vil.


Vore igangsættere er en kombination af erfarne usikere og unge musikanter, der støtter op om spilleglæde, sang, dans og musikalsk synergi. I år har vi valgt at have igangsættere både i hele perioden og i kortere workshops for at favne diversiteten og have noget for (næsten) enhver, der vil være med.
Ugen er præget af jams og fællessang til musikledsagelse, og vi holder traditionerne i hævd med sanglege og eventyr for børn og barnlige sjæle. Vi bager kager, synger solen ned og tænder bål i de lyse sommernætter. Dansen kan du lære, eller blive bedre til, i løbet af dagen, og den udøves under friere former til dansebal, når solen er gået ned. Husk dine dansesko.
Alderssammensætningen på ugen fordeler sig normalt jævnt over generationerne fra nyfødt til pensionsalderen, så der vil være noget og nogen for enhver, samt mulighed for samvær og samspil på tværs af generationerne.
Kontakt person : Eva og Freja
regnskabnordisk(æ)gmail.com
Facebook Lyø uge 31
Hjemmeside Lyø uge 31 https://www.lyoe-oelejr.dk/musik_ferie/lejrugerne/nordisk-folkemusik/





